RIKKE ERNST
Med en baggrund som pædagog og cand. pæd. soc. kombinerer jeg en forståelse for den pædagogiske praksis ud fra en sociologisk optik og arbejder dermed ud fra, at samfundsudvikling og social baggrund er med til at forme os til dem, vi bliver og de handlinger, vi foretager.
Mit arbejde hviler på en anerkendende pædagogik, og jeg forsøger at skabe en grundlæggende tillid og tryghed i et samarbejde med henblik på at danne en god relation. Gennem nærvær og direkte dialog tilbyder jeg praksisnær, handlingsorienteret og direkte anvendelig rådgivning.
Samtidig kan jeg som koordinator strukturere og bevare overblikket over komplekse forløb, så en iværksat indsats koordineres effektivt mellem forældre, netværk og professionelle mhp. at nå sikkert i mål.
Som erfaren i konsulent- og ledelsesfunktioner tilbyder jeg sparring til professionelle aktører i komplekse pædagogiske problemstillinger. Jeg faciliterer refleksionsprocesser i faglige netværk, der kan styrke videndeling på tværs af forskellige fag og teams.
Min holdning er, at alle har en ret til at blive hørt og inddraget i beslutninger, der vedrører deres eget liv. For mig er det afgørende, at vi ikke taler om andre – men at vi taler med hinanden. Erfaringen har lært mig, at forandring først sker, når den professionelle skaber en tryg relation og møder det enkelte menneske med ligeværdighed og respekt.
Se faglig profil