PH.D. OM INDDRAGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE
CAFA har i samarbejde med Ålborg Universitet haft en erhvervs-ph.d.-studerende, som i slutningen af 2014 afsluttede sin afhandling om, hvordan udsatte børn og unge oplever inddragelse i deres sag.
Ph.d.-afhandlingen er skrevet af Birgitte Schjær Jensen og dens titel: Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde – reel inddragelse eller symbolsk retorik?– løfter sløret for en af pointerne – at mange børn og unge ikke føler sig reelt inddraget.
Du kan på denne side få indsigt om den viden, som ph.d.-afhandlingen har skabt. Du kan også få adgang til ph.d.-afhandlingen, et resume og et interview med forfatteren.
Ph.d.: Inddragelse af udsatte børn og unge i socialt arbejde – reel inddragelse eller symbolsk retorik Kort resumé af ph.d.: Resume af ph.d. afhandlingen Interview om ph.d. afhandlingen: Interview med Birgitte Schjær Jensen
UDSATTE BØRN OG UNGE KAN OG VIL INDDRAGES!
Børn og unge oplever i mange tilfælde, at deres inddragelse er en ”udstilling” eller en ”dekoration” af myndighedernes forvaltning af administrative procedurer, og de føler sig derfor objektgjorte og ”til pynt”. Konsekvenserne af en symbolsk inddragelse kan være alvorlige for børnene og de unge.
Det giver dem falske forhåbninger om, at deres perspektiver kan indgå i beslutninger om deres liv. Når deres forhåbninger ikke opfyldes, får de mistillid til voksne og til myndigheder, hvilket kan påvirke deres liv negativt.
Det fremgår imidlertid også helt klart, at de børn og unge, som indgår i undersøgelsen, ønsker at blive inddraget i deres egen sag – også når der er tale om følelsesmæssigt vanskelige situationer og dilemmafyldte spørgsmål. De ønsker ikke en beskyttelse, der udelukker dem fra inddragelse.
HVAD KAN DER GØRES?
Ph.d.-afhandlingen peger på, hvordan inddragelse kan gøres bedre via børnevenlige inddragelsespraksisser. Det kan bl.a. være:
- At barnet eller den unges inddragelse tilrettelægges som en proces, hvor barnet inddrages i selve tilrettelæggelsen.
- At der skabes mødekontekster, hvor barnet eller den unge reelt kan deltage i meningsudvekslinger.
- At barnet forberedes konkret på inddragelse, f.eks. ved at kende formål og dagsordener for møder og samtaler.
- At inddragelsen tilrettelægges ud fra det enkelte barns forudsætninger og forventninger.
- At det afdækkes, hvordan barnets nære relationer spiller ind på barnets muligheder for at give udtryk for sine holdninger.