2. Klik på Bekræft nedenfor.

Barbara Juul

Det er mit professionelle ansvar, at skabe de bedst mulige rammer for børn og familier, at navigere i. Når jeg gør det, giver det familier gode og trygge betingelser for den trivsel og udvikling, vi ønsker at opnå gennem CAFAs arbejde. Ud fra min socialpsykologiske baggrund har jeg fokus på, at handlemuligheder er noget, vi skaber for hinanden.

Mine seneste erfaringer med børn, unge og familier stammer fra arbejdet som koordinator på en STU, som underviser på en behandlingsskole, samt som projektleder i en handicapforvaltning. Her arbejdede jeg i en vekselvirkning mellem mine teoretiske og praktiske kompetencer fra min akademiske baggrund og erfaringer fra de pædagogiske og psykologiske opgaver. Fællesnævneren i mine jobs har været at møde mennesker, hvor de er, med forventning om at de, med den rette støtte og i et tilpasset tempo, kan ændre deres livssituation til det bedre. Ovenstående erfaringer og viden benytter jeg mig af hver dag, i arbejdet med udsatte børn, unge og voksne i CAFAs arbejde.

Jeg forsøger altid at gøre en positiv forskel for og i samarbejdet med børn, unge og familier. Det gør jeg bl.a. ved at sætte spot på menneskers intentioner, bestræbelser og potentialer. Med refleksion og øje for de små detaljer forsøger jeg hele tiden at være fagligt fleksibel, så mit arbejde bevæger sig i takt med de støttebehov der opstår i situationen. Hver opgave og familie er forskellig og forudsætter en differentieret indsats.

I CAFA arbejder jeg bl.a. med støttet og overvåget samvær, at rådgive forældre, samt udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser (§50). Se faglig profil

Barbara Juul Konsulent

Mobil: 20 90 34 58 Mail: bj@cafa.dk